Todsbølvej 27, Todsbøl m.fl., 6360 Tinglev

Velholdt planteavlsejendom i Todsbøl

Tidligere mælkeproduktionsejendom med tilhørende planteavl - beliggende i Todsbøl, sydvest for Bolderslev.

Til ejendommen hører et samlet areal på 89,6 ha - hvoraf ca. 85 ha er i omdrift.

Stuehuset er opført i 1912 - i røde sten og med nyere tag og vinduer. Huset har et samlet boligareal på 271 m2 og fremstår i god og velholdt stand. Huset opvarmes med jordvarmeanlæg fra 2010.

Driftsbygningerne der tidligere har været base for mælkeproduktion med 110 køer inkl. opdræt - anvendes i dag primært til lager og udlejning.

Ko- og kalvestalden er oprindeligt opført i 1966 og senere forlænget - stalden er fortsat indrettet med inventar og står i dag ubenyttet. I tilknytning hertil findes desuden værksted samt dobbeltgarage med ledhejseport.

Korn- og foderlade beliggende i forlængelse af hinanden og i tilknytning til kostalden er opført i hhv. 1973 og 1995. Sidstnævnte med stor benhøjde og tre plansiloer. Laderne er udlejet.

Nord for kostalden ligger lade fra 1966, der ligeledes er udlejet til lager. I tilknytning hertil er to plansiloer, der står ubenyttet.

Maskinhuset øst for kalvestalden, der er opført i 1979 på 592 m2, er med stålkonstruktion og fast bund. Laden bruges til opbevaring af egne maskiner og kan desuden anvendes til fleksibelt planlager til korn med tilhørende korntørringsanlæg.

Nord for ejendommen er to gylletanke på hhv. 1.700 og 2.160 m3 - disse er ligeledes udlejet.

Arealerne er beliggende i umiddelbar tilknytning til ejendommen og består overvejende af grovsandet jord, med mulighed for vanding af alle arealer via to pumpestationer. Jorden er bortforpagtet i 2022.

Alt i alt en gedigen og velholdt planteavlsejendom - med gode udlejningsaftaler.

Kontakt Hekto&Co for yderligere information og fremvisning.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.